USA: En ny analyse offentliggjort i tidsskriftet Addiction viser, at nikotinforbruget og afhængigheden blandt unge amerikanere er faldet markant siden 2012 – også selvom moderne e-cigaretter i dag leverer nikotin mere effektivt end nogensinde før, bl.a. via nikotinsalte.
Forskerne har analyseret data fra over 170.000 high school-elever i USA og konkluderer, at symptomer på nikotinafhængighed i 2023 lå på det laveste niveau i over et årti.
Afhængighed – men ingen epidemi
Afhængighedssymptomer er stadig mest udbredt blandt cigaretrygere. Blandt unge, der udelukkende bruger e-cigaretter, steg symptomerne efter 2017 – men det samlede afhængighedsniveau i befolkningen er ikke steget. Tværtimod:
“Vores resultater modsiger direkte påstande om, at e-cigaretter har skabt en ny generation af nikotinafhængige unge,” skriver forskerne.
Selv hvis nogle brugere underrapporterer afhængighed pga. misforståelser, tyder data ikke på nogen vedvarende stigning.
Kortlivet bølge
Forbruget af e-cigaretter steg hurtigt blandt unge i årene før 2020, men faldt lige så hurtigt igen. Det adskiller sig markant fra traditionel tobaksrygning, som historisk har været vanskeligere at nedbringe i de yngre aldersgrupper.
Ifølge forskerne viser det, at unges vaping muligvis er lettere at styre, forudsat at man handler rettidigt og målrettet.
Også i Danmark – men forskudt i tid
I Danmark og resten af EU tog e-cigaretbølgen først fart omkring 2021–2022, i takt med at nye produkter og nikotinsalte blev udbredt. Alligevel viser tal fra Sundhedsstyrelsens rapport Danskernes rygevaner, at rygning blandt unge og voksne fortsat falder, samtidig med at brugen af e-cigaretter og røgfri nikotinprodukter stiger. Tendensen flugter med det svenske billede, hvor det samlede nikotinforbrug blandt unge er stabilt – men med et klart skifte fra cigaretter til snus og vaping. Det peger på, at produktudvikling ændrer brugsmønstre, men ikke nødvendigvis skaber mere afhængighed.
“Regulering med balance”
Forskerne opfordrer til proportional regulering: mindre tilgængelighed og lavere appel for unge – uden at undergrave e-cigaretters rolle som rygestopmiddel for voksne. Fremfor totalforbud peger de på målrettede tiltag som reklameforbud, neutrale emballager og begrænset synlighed ved salgssteder. At begrænse nikotinniveauet i sig selv kan derimod gøre produkterne mindre effektive til rygestop. Nøglen ligger i overvågning og fleksibel regulering, der kan justeres efter udviklingen i brug og afhængighed.
På trods af mere nikotineffektive e-cigaretter viser analysen, at afhængigheden blandt unge ikke er vokset – men tværtimod er faldet. Det udfordrer idéen om en nikotinepidemi.
“En regulering med fokus på markedsføring og eksponering – snarere end brede forbud – kan beskytte unge, uden at hæmme voksenbrugere i at kvitte cigaretterne.” skriver forskerne i sin analys.
